Skip to content

IT Projektleder

Lokation: København, Danmark

Hvem er Sprint365?

Sprint365 er ikke den typiske ERP-konsulentvirksomhed. Vi er et visionært team, som hver dag arbejder for at revolutionere den støvede ERP-branche for altid! Siden vores start i 2020 har vi udfordret de traditionelle, tidskrævende og risikofyldte projekter, som kendetegner klassiske ERP-implementeringer. I stedet for at opfinde den dybe tallerken i hvert projekt, tilbyder vi en prækonfigureret løsning baseret på best practice, hvilket reducerer både risici og time-to-value. Bliv en del af Sprint365 og hjælp os med at sætte nye standarder!
 

Din rolle

Vi søger en dynamisk og erfaren projektleder til at lede både kunde- og interne projekter. Din primære rolle vil være at styre ERP-projekter succesfuldt i mål, sikre at de opfylder kundens krav, samt skabe gode interessentrelationer med de involverende i projektet. Derudover vil du lede interne projekter med fokus på at innovere vores produkter og services. Og hvem ved? Måske opdager du andre spændende muligheder i vores hurtigt voksende startup-miljø.
 

Ansvarområder

  • Projektplanlægning og -gennemførelse:
    • Lede den fulde cyklus af projektplanlægning, gennemførelse og levering af ERP-implementeringsprojekter.
    • Udvikle komplekse projektplaner, tidslinjer og milepæle, samt sikre overholdelse af budget og ressourceallokering.
    • Koordinere projektaktiviteter, ressourcer og opgaver for at opnå projektmål inden for definerede tidsrammer.
  • Interessentstyring:
    • Være den primære kontaktperson for kunden, sikre stærke relationer, samt håndtere og afstemme forventninger gennem hele projektets livscyklus.
    • Samarbejde med tværfunktionelle teams, herunder udviklere, konsulenter og forretningsinteressenter, for at sikre alignment og gennemsigtighed.
  • International projektstyring:
    • Navigere i kompleksiteten af internationale projekter, herunder kulturelle nuancer, lovkrav og logistiske overvejelser.
    • Koordinere med teams og interessenter spredt på mange geografier og i forskellige tidszoner, samt sikre effektiv kommunikation og samarbejde.
  • Administrative opgaver:
    • Håndtere administrative opgaver relateret til projektudførelse, herunder tidsregistreringsgodkendelse (TimeLog), for at sikre præcis fakturering af kunder.
    • Overvåge projektøkonomi, monitorere udgifter og ressourceforbrug for at opretholde projektets rentabilitet og budgetoverholdelse.
  • Kontinuerlig forbedring:
    • Drive kontinuerlige forbedringsinitiativer for at optimere interne projektstyringsprocesser, metoder og værktøjer.
    • Sikre udnyttelse af relevant feedback og læringer til forbedring af projektleverancer, samt øge den samlede effektivitet.

Hvem du (måske) er

  • Du har minimums 2 års projektledelseserfaring fra IT-branchen og har minimum gennemført 1-2 projekter med en høj grad af kompleksitet.
  • Du har en baggrund fra DTU, CBS, ITU eller lignende.
  • Du har erfaring med at arbejde i internationale teams og håndtere tværkulturelle dynamikker.
  • Du har gode kommunikations-, forhandlings- og interpersonelle færdigheder og er flydende på engelsk og dansk / skandinavisk.
  • Du har en god forretningssans og evnen til hurtigt at forstå vores kunders forretning.

Nice to have, men ikke nødvendigt

  • Tidligere erfaring i en konsulentrolle.
  • Kendskab til Microsoft Dynamics D365 F&O eller generelt ERP-implementeringer.
  • Erfaring med Azure DevOps.
  • Erfaring med forandringsledelse.

Du vil trives hos Sprint365 hvis du

  • Er fremragende til at etablere struktur, når den ikke eksisterer.
  • Elsker at tage ansvar så meget, at ‘Ansvar’ kunne være dit mellemnavn.
  • Er passioneret omkring at dykke ned i ny teknologi og hurtigt forstå nye systemer.
  • Er innovativ med et strejf af ‘dovenskab’ – du har en ’work smarter, not harder’ mentalitet.
  • Har en samarbejdende personlighed og trives i at arbejde i teams baseret på kollektivt ansvar, mål og leverancer – og ikke har noget imod at hjælpe med ting uden for dit umiddelbare ekspertiseområde.
  • Værdsætter ærlighed, respekt, empowerment og entreprenørånd – værdier vi holder meget af.

Teamet

Vores kollegaer, kærligt kendt som Sprintere, kommer fra forskellige hjørner af verden. Selvom vi er et lille team, er vi allerede repræsenteret i Danmark, Norge, Spanien, Indien og Kina. Trods vores forskellige baggrunde deler vi en fælles ambition: at drømme stort og konstant skubbe grænserne. Men selvom vi som Sprintere er hårdtarbejdende, dedikerede industrirebeller, glemmer vi aldrig at have det sjovt. Så forvent ikke at forlade et internt møde, uden du har grinet sammen med nogen!
 

Hvad vi tilbyder

  • En platform for personlig udvikling gennem samarbejde med de dygtigste konsulenter og partnere på internationale projekter.
  • Fleksibilitet, der anerkender vigtigheden af familie og fritid.
  • En konkurrencedygtig løn, lækker frokost, massage to gange om måneden, hyggelige sociale arrangementer og meget mere!

Vil du være Sprinter?

Ansøg nemt på kun 2 minutter her eller kontakt Lykke, vores People & Culture Manager, på lvk@sprint365.io. Vi glæder os til at høre fra dig!
Fun group photo Global Sprint 2023
IT Projektleder
Bings Entrance
Bings Foyer
Bings Restaurant